Sidder her i Oslo lufthavn og tænker tilbage på en dag der startede kl.5. Skulle i morges flyve til Oslo og tilfældigvis skulle min søde datter rejse til USA næsten samme tid. Hun fløj først og mens jeg sad og læste Berlingske Tidende og ventede på min afgang blev det søde barns navn kaldt over højtaleren. Hun var fløjet, men havde glemt sit visa kort i lufthavnens Nordea filial.

SURT!

Det overskyggede næsten, at Berlingske Tidendes leder skribent, kaldte mine udmeldinger vedrørende statsministerens udtalelser om resultatløn, for beton. En sådan beskrivelse er dog svær at lade hænge, så i flyet til Oslo skrev jeg udkast til nedenstående svar til avisen.

Jeg skulle dog ikke til Norge for at skrive læserindlæg. Jeg drog af sted for at være sammen med de øvrige nordiske hovedorganisationer for at planlægge vores fælles aktiviteter for 2007.

Så dagordnen var spækket med diskussioner om velfærd, integration, aftalesystemer m.m. Og fornemt besøg fik vi også.

Statsminister Jens Stoltenberg gæstede os og talte over ovenstående temaer. Han sagde blandt andet; At Nordens vækst bygger på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og slog desuden fast at arbejdskraftens frie bevægelse er smuk – hvis det ikke medfører social dumpning. Han sluttede lidt humoristisk med at sige; at Norge går ind for flere EU udvidelser bare det ikke handler om Norge.

Lang men oplevelsesmættet dag.
Bente

——————————–

Offentligt ansatte skal ikke lønnes dårligere
af Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Jeg tager det afslappet, når Berlingske under overskriften ”Offentligt ansatte må ud af betonen” reagerer på, at jeg forsvarer offentligt ansattes lønninger mod det ”tilbud” om ny løn, statsministeren er kommet med.

Det er en naturlig konsekvens af, at det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler løn, og ikke deltagere på et temamøde med statsministeren. Regeringen vil om-fordele lønnen mellem de offentligt ansatte – og altså sætte nogle ansatte ned i løn for at sætte andre lidt op i løn. Det er uholdbart af flere grunde:

Diskussionen om ny løn er ikke ny. Jeg var selv fortaler for ny løn i slutningen af 90’erne. Jeg troede, det kunne skabe dynamik og forbedre lønnen for offentligt ansatte. Som forhandler var jeg med til at indføre mere individuel løn og resultatløn, og i BUPL, hvor jeg var formand, afsatte vi 20 mill. kontingent kr. til projektet. Dengang blev jeg beskyldt for at være for moderne! Mine og de ansattes forventninger er imidlertid ikke blevet indfriet – blandt andet på grund af manglende vilje hos kommunerne til at putte tilstrækkelig penge i projektet. Derfor gav jeg allerede for længe siden statsministeren et godt råd om, at det ikke var den vej han skulle betræde i sit ønske om at forny den offentlige sektor.

FTF vil bidrage konstruktivt til at øge kvaliteten af velfærden og modernisere den offentlige sektor. Vi har lige udgivet tre bøger på Børsens Forlag om offentlig innovation og lanceret et udspil til at forny styreformerne i den offentlige sektor. Skal kvaliteten forbedres, er der mere kød på de forslag end på et gammelt forslag ny løn – lyt til de ansattes forbedringsforslag, skab bedre dokumentation for resultaterne og skab rammer for, at fagligheden kommer i højsædet overfor borgerne. Det vil flytte noget.

Danmark er et rigt land. Vi har råd til – ikke bare at bevare – men også at udbygge velfærdssamfundet. Men vi har også råd til at være solidariske med lønmodtagere i andre dele af verden. Når vi kan se, at Danmark ved at spille kortene rigtigt kan få gavn af globaliseringen, så er det vigtigt også at være solidariske med andre, hvor ”det er betydeligt mere op af bakke”. Derfor sidder jeg i Wien i dag.
FTF er en hovedorganisation, med næsten 100 medlemsorganisationer. Det er stort, at så mange organisationer med hver sit idegrundlag og holdninger kan samles om fælles politikområder. Men FTF er også del af et større fællesskab som har eksisteret i 57 år og som indtil i går hed, Frie Faglige Internationale (FFI). De næste to dage, skal flere tusinde fagforenings folk fra hele verden opbygge en ny partipolitisk uafhængig hovedorganisation. Navnet bliver, International Trade Union Confederation (ITUC) og dermed sammenlægges to eksisterende hovedorganisationer, nemlig FFI og den kristelige WCL
Det er stort og dejligt at opleve og vi er mange i salen der bliver rørt over denne historiske begivenhed. Det er en god bekræftelse på at vi aldrig må ha’ nok i os selv. Mange fagforeningsfolk har mistet livet i deres kamp for medlemmers arbejdsvilkår og rettigheder. Dette kan kun standses, hvis vi på tværs af landegrænser og verdensdele, står sammen om at forsvare faglige rettigheder for alle. Frihed, refærdighed og menneskelighed bliver derfor nøgleord i ITUC’s arbejde. Aldrig tidligere har det været muligt at samle verdens hovedorganisationer i en organisation med 168 millioner medlemmer – det er historisk og en rejse værd
Bente

Gik i efterårssol til gudstjeneste i Vejby Kirke, der blev bygget for 900 år siden. Gennem årene er mange blev døbt og begravet her. I dag var det en positiv begivenhed – Sofia blev døbt. Vi sang en ny salme:
”nu er livet begyndt,
kærlighedens håb forkyndt:
Du skal vokse, blomstre smukt,
Bære evig dejlig frugt!”
Der kommer altså nye salmer, selv om gudstjenesten holder sig i en fast ramme.
For nogle er kirke og fagbevægelse to modpoler, men jeg ser nu lighedstræk mellem kerneværdierne næstekærlighed og solidaritet. Også det at være optaget af de svage i samfundet eller sognet er fælles.
Og så har vi måske en fælles udfordring. Det er ikke længere helt selvfølgeligt at blive døbt eller at melde sig ind i en fagforening. Vi skal hver især modernisere os – uden at slække på kerneværdierne

Er lige kommet hjem fra kongres hos FTF søster organisation i Norge og har derfor først nu set de sidste dages skriverier om medlemsnedgangen hos LO. For mig er det deprimerende læsning og ikke noget at glæde sig over. Samlet set har fagbevægelsen brug for en høj organisationsprocent, hvis vi vil bevare og udvikle den danske aftale model. Aftalesystemet er nemlig ikke noget vi bare kan skalte og valte med. Det kollektive aftalesystem er en af grundpillerne i det samfund vi har i dag og forudsætter en høj organisationsprocent hos både lønmodtagere og arbejdsgivere. I tirsdagens leder i Frederiksborg Amts Avis kan man blandt andet læse, at fagbevægelsen er for ensartet og har svært ved at identificere sig med nutidens unge. De har givet ret i dele af deres kritik og måske kan vi i FTF bare vente os. Jeg tror nu, at de mange professions- og erhvervsrettede fagforeninger vi har i vores fællesskab, viser deres styrke ved, at de har faget og fagligheden som kerne i det fagpolitiske arbejde. Det betyder ikke at vi i vores fællesskab skal hvile på laurbær eller andet. Vi skal sammen og hver for sig udvikle vores tilbud, så alle nuværende g kommende medlemmer kan se nødvendigheden af, at være fagligt organiseret også i fremtiden.
Bente