En ny rapport foreslår, at de offentlige sygehuse skal tvinges til at sende opgaver i udbud, hvilket vil medføre kronede dage for landets privathospitaler.

Hensigten med forslaget er, skrives det, at skaffe patienterne hurtigere behandling, samt at gøre behandlingen mere effektiv. Det er svært at være i mod et sådant ønske, men når man ser nærmere på forslaget melder alle spørgsmålene sig. Forslaget vil nemlig forrykke magtbalancen mellem de offentlige og private hospitaler markant.

Fjerner man de planlagte behandlinger fra det offentlige sundhedsvæsen og lader det tilbage med alt det akutte vil det på sigt give uoverstigelige problemer.

I dag har de private hospitaler ingen uddannelse forpligtigelse og heller ikke arbejdet med de akutte patienter.
Så privathospitalerne får allerede i dag det bedste stykke af kagen og i fremtiden vil der tillige være cognac til kaffen.

Der vil være en stor fare for at arbejdskraftmanglen i det offentlige sygehusvæsen vil forstærkes, hvis de planlagte behandlinger i stigende omfang flyttes til de private hospitaler.

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil løse problemerne med se lange ventetider, men at tvinge til mere mere udbud og dermed øge det frie valg kan slå så store revner i det offentlige sundhedsvæsen, at de ikke lader sig kitte sammen igen.
Bente

Ifølge en analyse fra vikar- og rekrutteringsbureauet Moment og konsulentvirksomheden Reputation Institute forventer kvinderne i gennemsnit 3.100 kroner mindre i løn end mændene.

Det må siges, at være bekymrende, da mange kvinder har gjort meget for at dygtiggøre sig, blandt andet via uddannelsessystemet. Det har åbenbart ikke smittet af på den lønmæssige selvtillid og det må siges at være noget overraskende.

De faglige organisationer har derfor en særlig opgave i at følge denne udvikling, så kvindernes forhold til lønforhandlinger styrkes.
Selvom arbejdsgivere ikke er kendetegnet ved at strø om sig med lønkroner, så ligger der også en forpligtigelse her, så lønforskelle mellem mænd og kvinder ikke bidrager til manglende økonomisk ligestilling.
Bente

Hvis det virkelig skal hjælpe, skal topskatteniveauet hæves med i hvert fald 50.000 kroner. Som det er i dag er der alt for mange almindelige mennesker, der betaler topskat, siger Dansk Metals formand Thorkild E. Jensen i dag til Radioavisen.

Det gør han på baggrund af at over hver tredje fuldtidsansatte metalarbejder tjener nok til, at en ekstra arbejdstime bliver barberet med 63 procent i topskat.

I FTF er positive overfor Regeringens forslag til skatteomlægning, hvis den vel og mærke er fuldt finansieret og dermed ikke finansieres med dårligere velfærd.

Vi mener, som det Økonomiske Råd, at man får mest effekt i form af øget arbejdsudbud ved at lette på mellemskatten og mener ikke der skal yderligere tiltag til end dem Regeringen har spillet ud med på topskatten.

Desuden er vi optaget af, at en omlægning ikke får en for skæv social profil.

Hvad mener du?
FTF notat om skatteudspil
Bente

Fredag sluttede årets Sorø-møde og både her og i en kronik i Politiken d. 8.8.2007 rejste Bertel Haarder diskussionen om, hvordan voksnes erfaringer fra tidligere arbejdspladser og halve studier kan anerkendes i det formelle uddannelsessystem. Målet er, at de formelle uddannelser skal blive bedre til at bygge videre på det, folk allerede kan. En god diskussion der er både svært og vigtigt, ikke mindst fordi vi kommer til at mangle veluddannede fremover.

Skal vi have flere voksne til at tage en videregående uddannelse, er det afgørende, at fagene og arbejdspladserne er så attraktive, at voksne med relevante erfaringer ønsker at begynde på uddannelserne. Der skal være fx en løngevinst ved at (videre)uddanne sig, og man skal opleve, at jobbet bliver anerkendt af samfundet. Desuden skal der udvikles bedre undervisningsmetoder, der evner at kombinere voksnes praksiserfaringer med de teoretiske dele af uddannelserne.

Derudover skal det sikres rimelige økonomiske vilkår under uddannelsen. Jeg har derfor foreslået, at der indføres en ordning med forhøjet SU for voksne, der tager en videregående uddannelse indenfor de offentlige mangelområder. Ordningen skal forbeholdes voksne, der kan opnå merit på mindst ½ år for forudgående formelle og ikke formelle teoretiske og praktiske kompetencer. Det vil være en parallel til voksenlærlinge-ordningen på erhvervsuddannelserne, så når Bertel Haarder i kronikken fremhæver, at vi kan lære meget af det private område, er her et godt eksempel.

Desuden skal der etableres en meget bedre vejledning af de voksne, der er i beskæftigelse, så de kan få personlig rådgivning om, hvordan man komme videre.

Man kunne også sidst på ugen mærke, at statsministeren var vendt hjem fra ferie. Efter 5 uges opvarmning i det franske, blev der på Venstres træf, lørdag lagt i ovnen til efterårets diskussioner om skat og velfærd. FTF bakker op om, at skatten på arbejde skal ned, men har som forudsætning at der skal være økonomisk råderum og at der ikke må ske en overophedning af økonomien.

Statsministeren var desuden ude med et ønske, om bedre bygningsmæssige rammer i den offentlige sektor. Det hilser jeg meget velkommen, da FTF under trepartsdrøftelserne netop havde dette tema på den politiske dagsorden.

Vi mener der bør laves en flerårig genopretningsplan for den offentlige bygningsmasse, så det er glædeligt at statsministeren sætter temaet på den politiske dagorden.

Bente

Debatten om de offentligt ansattes lønninger og lønrelationer har hen over sommeren fyldt lige så meget, som den regnfulde danske sommer og de mange dræbersnegle og det må formodes at debatten langt fra er stilnet af, tværtimod.

Det er der også god grund til. Lønniveauet for store grupper af offentligt ansatte halter klart bagefter den private sektor – og det gælder for såvel kortuddannede som for medarbejdere med videregående uddannelser.

Den skæve balance mellem lønnen i den offentlige sektor og indtjeningsmulighederne i den private sektor er med til at gøre ansættelse i den offentlige sektor mindre attraktiv. Aktuelt er det tankevækkende at også i år har de store professionsuddannelser (lærer-, sygeplejerske- og pædagoguddannelserne) et fortsat stort fald i ansøgertal.

Initiativerne i trepartsaftalerne bidrager til at give de ansatte i den offentlige sektor bedre muligheder for at yde en god indsats i opgaveløsningen, men den grundliggende anerkendelse af indsatsen, qua en retfærdig løn i forhold til sammenlignelige lønniveauer i den private sektor mangler fortsat.

For at få en seriøs debat om de offentligt ansattes løn, relationerne til de privat ansatte og deres indbyrdes lønrelationer har jeg derfor, i et brev til statsministeren foreslået, at regeringen nedsætter en lønreformskommission, der får til formål, at komme med forslag til, hvordan det i fremtiden sikres, at det arbejde der leveres i den offentlige sektor værdifastsættes i overensstemmelse med arbejdets reelle værdi.

Kommissionen skal bestå af arbejdsmarkedets parter og med deltagelse af et antal uafhængige forskere og eksperter. Kommissionen skal afslutte sit arbejde senest med udgangen af 2009.

FTF har desuden i forbindelse med trepartsdrøftelserne og arbejdet med kvalitetsreformen foreslået, at der med finansloven for 2008 iværksættes et særligt initiativ med henblik på at udligne lønforskellen mellem den private og offentlige sektor. Vi foreslår, at der til dette initiativ tilføres ekstra lønmidler og at disse midlerne holdes uden for reguleringsordningen og anvendes efter aftale mellem de centrale overenskomstparter.

Min vurdering af situationen i dag er, at der er akut behov for flere lønmidler til den offentlige sektor, hvilket jeg har understreget i mit brev. Ved at tildele ekstra midler til kommuner, regioner og staten til udmøntning ved overenskomstforhandlingerne i 2008, samt at der i en lønkommision arbejdes med mere langsigtede forslag, er vi med til at fremtidssikre den offentlige sektor på både kort og lang sigt.

Jyllands Posten har i dagens avis skrevet lidt om forslaget.

Fortsat god sommer
Bente

FTF har i går indgået en aftale med regeringen, KL og Danske Regioner. Denne aftale indeholder en lang række forbedringer for FTF’s offentligt ansatte. Det drejer sig blandt andet om væsentlige forbedringer på nogle grunduddannelser, på efter- og videreuddannelsesområdet for FTF’s grupper samt en ny specialuddannelse på kræftområdet. Desuden er der en pulje til seniorpolitiske forbedringer samt en ret til diplomuddannelse i ledelse for nuværende og fremtidige ledere.

Jeg mener at der er positivt, at regeringen har indset, at også FTF’s medlemsgrupper har stor betydning for velfærdssamfundet, og derfor fremkom med et tilbud, som det var svært at sige nej til. Jeg mener at aftalen er et skridt i den rigtige retning og skal betragtes som en investering i fremtidens velfærd til gavn for ikke kun FTF, men også til borgerne.
Desværre fik vi ikke vores ønske om ret til efter- og videreuddannelse indfriet, men vi fik flere penge (ca. 1.8 mia.kr), hvilket betød at vi kunne sikre andre væsentlige FTF ønsker.

Samlet set er der tale om klare forbedringer på uddannelsesområdet og blandt andet medfører aftalen flere hænder på det pædagogiske område. Diplomuddannelsen til alle offentlige mellemledere er en stor landevinding og de forbedrede seniorpolitiske muligheder vil forhåbentlig bidrage til at fastholde medarbejderne i den offentlige sektor.

Jeg er glad for aftalen, men håber også at regeringens kvalitetsreform, vil indeholde svar på nogle af de problemer den offentlige sektor stadig døjer med.
Bente

Strejkende social- og sundhedshjælpere i Lejre kræver 3000 kroner mere om måneden. Arbejdsnedlæggelser i Roskilde, Høje-Taastrup og Guldborgsund Kommuner, medierne kan berette om daglige strejker i ældre plejen. De strejkende siger, at de strejker for at få mere i løn og flere hænder og understreger at der hverken er prestige eller penge i at være social- og sundhedsassistent. Ingen tvivl om at de strejkende har det som mange andre offentligt ansatte, som efterlyser status, bedre arbejdsvilkår og en højere løn.

FTF grupperne i den offentlige sektor har endnu ikke taget strejkevåbnet i brug, men følger udviklingen tæt. Fokus er ikke mindst på, om folketinget sætter den danske aftalemodel ud af kraft og leger julemand for en enkelt faggruppe. Det sidste vil jeg stærkt fraråde, da det vil ødelægge aftalesystemet og skabe stor splid mellem offentligt ansatte.

En mulighed kunne i stedet være at der i forbindelse med regeringens kvalitetsreform laves en pulje til brug for de kommende overenskomstforhandlinger, en pulje der kan rette op på nogen af de skævheder der lønmæssigt er mellem ansatte i den offentlig og privat sektor.

Bente

Socialdemokraterne har i starten af det kommende folketingsår fået iværksat at politikerne på Christiansborg, skal have en debat om privatansattes ytringsfrihed. De ønsker, at de problematiske vilkår for ytringsfriheden blandt medarbejderne på det private arbejdsmarked skal belyses ordentligt.

Det skal ses som en reaktion på en undersøgelse fra Dansk Magisterforening, som i foråret afdækkede en række problemer med hensyn til ytringsfriheden for de privatansatte medlemmer.

Undersøgelsen viser blandt andet, at flere end to ud af tre privatansatte ikke mener, de kan gå til offentligheden med kritik af uregelmæssige forhold på deres arbejdsplads, uden at de får konsekvenser for deres ansættelsesforhold.

Jeg er meget enige med Socialdemokraterne i at det er vigtigt, at få kortlagt, i hvilket omfang de privatansatte har problemer når de deltager i den offentlige debat. De offentlige ansatte fik deres ytringsfrihed kortlagt for et år siden.

Ytringsfriheden er for alle ansatte – ikke kun offentligt ansatte. Og jeg mener, at der er god grund til at få en debat om, hvorvidt også de privatansattes ytringsfrihed i dag er så begrænset, at det går imod samfundets og borgernes interesser.

Selv om der er forskel på offentlige og private virksomheder, så er der forhold på private virksomheder, som vedkommer os alle som samfund. For eksempel hvis en virksomhed er så underbemandet, at det bringer den enkelte eller samfundets sikkerhed i fare. Eller hvis virksomhedens underleverandør beskæftiger børn i produktionen til trods for, at det er imod internationale konventioner.

Norge har for nyligt har indført en meddeleret for alle ansatte, så de i tilfælde, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden, kan gøre brug af retten til anonymt at henvende sig til en række myndigheder for at få rettet op på lovovertrædelser.

Det er nærliggende at se på baggrunden for, hvorfor man har lavet lovændringer som understøtter meddeleretten for privatansatte i Norge. Deres erfaringer kan måske bruges i Danmark
Bente

FTF som jo rummer en stor del af velfærdssamfundets kernetropper står udenfor trepartsaftalen, som blev indgået søndag mellem Regeringen, KL, Regionerne, LO og AC.

Det gør vi, fordi vi ikke fik opfyldt vores krav om, at alle offentligt ansatte skal ha’ ret til en uges efteruddannelse om året og fordi aftalen ikke prioriterede FTF’s medlemsgrupper nok. Da FTF forlod forhandlingerne lørdag aften var der 7. mia.kr. til LO-området og kun 1.mia. kr. til FTF’s medlemsgrupper og det var simpelthen for skævt.

Thor Petersen har sagt, at han ikke kan forstå, at nogen siger nej tak til gratis gaver, men er der her tale om gratis gaver? Jeg mener, at man skal ha’ meget mørke solbriller på, hvis man ikke kan se, at aftalen er en del af et noget for noget projekt. Regeringen forventer, uden tvivl, en opbakning til kvalitetsreformen, hvilket sådan set er fair nok, men så må prisen også sættes derefter.

FTF har deltaget meget aktivt i arbejdet med kvalitetsreformen og vi forsætter naturligvis dette arbejde. Vi er ikke skuffede, men meget forundrede over, at vores krav ikke kunne indfries, da hele reformen jo handler om at forbedre kvaliteten og her spiller uddannelse en afgørende rolle.

Kristelig Dagblad skriver da også i sin nyhedsanalyse, tirsdag: ”Fogh købte de forkerte venner. Ærgerligt for Fogh, at netop lærere, pædagoger og sygeplejersker sagde nej tak til uddannelse og seniorordninger for 800 millioner kroner.” og fortsætter længere nede i teksten: ”Havde det så bare været omvendt! Derfor kom regeringen i den paradoksale situation, at den fik en aftale med LO, som plejer at være Socialdemokraternes nærmeste ven. Mens funktionærerne, der partipolitisk normalt er mere uafhængige, ikke ville være med. Uheldigvis for regeringen er det netop disse sidste de socialistiske ballademagere, som statsministeren kom for skade at kalde dem ved efterårets velfærdsdemonstrationer, der er velfærdens kernetropper.” Statsministeren sagde da også, på gårdsdagens kvalitetsmøde, at regeringen vil bruge sommerferien på at tænke over blandt andet denne problemstilling.

Jeg har naturligvis tilkendegivet, at jeg gerne deltager i dette tankearbejde, så FTF’s forskellige ønsker kan blive en del af den samlede kvalitetsreform.
Bente

På det økonomiske råds møde i går bakkede jeg op om de økonomiske vismænds kritik af skattestoppet. FTF mener i lighed med vismændene at det forvrider skattesystemet med uhensigtsmæssige skattelettelser til de velstillede og øger uligheden.

Desuden understregede jeg at der bør ske en genopretning af den offentlige sektor, der nu i mange år har været udsat for dels en meget stram økonomisk styring dels meget omfattende og ressourcekrævende reformer, der stadig er under implementering.

Desuden mener jeg at det er naivt at tro at der kan gennemføres en kvalitetsreform uden at der tilføres ekstra ressourcer. Vi har i øjeblikket store overskud på de offentlige finanser og de bør prioriteres til forbedring af borgernes velfærd.

Vismændene langede i deres rapport ud efter, dels dagpengeperiodens længde og dels indsatserne for de ledige. Jeg er enig i formandskabets vurdering af værdien af en tidlig indsats. I den nuværende situation med mangel på kvalificeret arbejdskraft bør indsatsen således understøtte at kvalifikationerne udnyttes bedst muligt. Men jeg er dybt uenig i deres ønske om en kortere dagpengeperiode, da det vil være en bombe under den danske flexicurity – model.

Desuden understregede jeg at arbejdsmarkedsindsatsen i dag i alt for høj grad lider af detaljeret regelstyring. Så beskæftigelsesområdet er et af de mest oplagte områder, hvor der er behov for, at central detailstyring i højere grad erstattes af decentrale og faglige skøn i opgaveløsningen.

Vismændene langede desuden i deres rapport ud efter de offentligt ansattes arbejdstid, som de mener, er for kort. Efter FTF’s vurdering er der ikke overenskomstmæssige begrænsninger for, at offentligt ansatte, der ønsker at øge deres arbejdstid, kan gøre det. Derimod er det et stort problem, at de offentlige arbejdsgivere i stadigt stigende omfang kun udbyder deltidsstillinger og at nedadgående ressourcetilpasninger foretages gennem reduktioner i de ansattes timetal. Så problemet er ikke overenskomsterne, men at de offentlige arbejdsgivere bruger deltidsstillinger til at imødegå budgetproblemer.

Bente